»Vi kan ikke længere betragte naturen udefra«

Mediernes dystopiske sprog skaber ikke forståelse for klimaforandringerne – det skaber frygt. Det mener redaktørerne for Ny Jord, der er Danmarks nye tidsskrift for »naturkritik«. Med det omfangsrige værk, der samler en række tværæstetiske og –faglige bidrag vil tidsskriftet give et nyt blik på jorden som noget andet end klimakrise, befolkningstilvækst og uddøende dyrearter. Det gælder om at åbne øjnene og virkelig se, at trods verdens skiftende klima, er der stadig noget, man må tage ansvar for. Geologer diskuterer i disse år, om den stærke menneskelige påvirkning af jorden skal give navn til sin egen tidsalder: Antropocæn. Men selvom naturen forandrer sig, forsvinder den ikke. ATLAS mødte en af redaktørerne, forfatter og forlægger Andreas Vermehren Holm, for at høre mere om, hvordan sprog og litteratur kan gøre os klogere på naturen i en tid med mennesket i centrum.

- I skriver i tidsskriftets indledning, at det er diskussionen om det antropocæne I gerne vil undersøge. Kan du forklare, hvad den antropocæne tese er, og hvorfor denne gør en ny slags naturkritik relevant.

»For mig er Antropocæn ikke en tese, men et fysisk chok og et grundlæg