Årets bedste bøger
Lysmesse af Harald Voetmann
»Selv efter Harald Voetmanns høje standarder er Lysmesse fuldstændig bjergtagende. Voetmann har overgået sig selv – igen.«
Sådan skriver kritiker Tobias Omø Kirkegaard Mygind i sin anmeldelse af Lysmesse, som han i øvrigt også beskriver som » en sønderfordrukken, delirøs og morderisk rapsodi over alverdens løgn og latin, en af de ledeste, fedeste og superlativt ondeste romaner, jeg længe har læst.« Man kan ikke skille alvoren fra pjanket, lyder dommen, og det er en af romanens største glæder.
Harald Voetmann, Lysmesse, Gyldendal.

Den bjergtagne af Helena Nyblom
I år fik Danmark en ny eventyrforfatter, da forlaget Escho samlede og udgav en række eventyr af den dansk-svenske forfatterinde Helena Nyblom, der blev skrevet omkring år 1900 og s
