Litteraturens Marilyn Monroe har makabert jubilæum
I min bogreol finder man Letters Home (1975). Et udvalg af de tusindvis af breve Sylvia Plath sendte sin mor i perioden 1950 til 1963. Har man læst Sylvia Plaths roman The Bell Jar (på dansk Glasklokken 1975), så har romanens hovedperson Esther en del ligheder med den unge Sivvy, der er brevenes afsender. Letters Home tegner et portræt af en ung kvinde med forventninger til sig selv og livet. Plath bakser med store og små tanker, men det lykkes hende ikke at tæmme sin indre djævel. Det sidste brev er dateret til 4. februar 1963, en uge før forfatterens selvmord. Her er Plath blevet alene med børnene og kæmper med depressionen efter skilsmissen fra forfatteren Ted Hughes.
Det er muligt, at min brevsamling får selskab i reolen. Der er netop udkommet to biografier om Plath. Ikke fordi de mangler, der findes rigeligt litteratur om Plath i forvejen, men fordi det er 50 år siden, at forfatteren tog sit eget liv. Det morbide jubilæum giver anledning til atter at bringe Plath på banen, og det har den amerikanske veteran inden for biografier Carl Rollyson, samt den britiske journalist Andrew Wilson benyttet sig af. Rollyson er aktuel med American Is