Fremmedgørelse, besættelse og bitre erindringer

Sydstatsbandet Deerhunter er for nylig udkommet med deres 6. fuldlængde, og er siden forrige album, det svimlende Halcyon Digest, udvidet med ét medlem (guitaristen Frankie Broyles) og en ny bassist (Josh Mckay).

Pladen, Monomania, er indspillet fortrinsvis på 4-spors båndoptager, i selskab med bandets mangeårige medproducer Nicholas Vernhes, og er på mange måder en meditation over forsanger Bradford Cox' selvdiagnosticerede monomani: en diagnose der karakteriseres ved sygelig besættelse af én ting.

I Cox' tilfælde må denne ensidige besættelse formodes at være musikken, som på samme tid også fungerer som en slags forankring i en verden han tilsyneladende har svært ved at føle sig hjemme i. Således er fremmedgørelse, besættelse og bitre erindringer ikke nye temaer for bandet, men titelvalget Monomania kan derimod ses som en slags indkapsling af netop dette.

Bradford Cox er kendt som en yderst produktiv musiker, og udover sine regelmæssige udgivelser i Deerhunter og soloprojektet Atlas Sound, har han i flere år trakteret sine fans med en stormflod af gratis ep'er og skitsemateriale på sin blog