Et kedeligt eksperiment

Thomas Blachman mener, at porno og puritanisme, har ødelagt vores syn på kvindekroppen. Hans nye program på DR2 har derfor »den noble ambition, at 'repositivere' kvindens syn på mandens syn på kvinden.« Han vil lære danskerne at se kvindekroppen på en ny måde. I programmet placerer Blachman sig selv og en gæst foran en tavs, nøgen kvinde. Her skal de samtale om krop, om køn og om sig selv. Egentlig et spændende, relevant og modigt eksperiment, hvis det ikke var så ulidelig kedeligt og umådelig intetsigende.

Programmet ligner en scene fra monopoltiden, hvor al scenografi og dramaturgiske spidsfindigheder er skraldet væk. Men ultra-minimalistisk stil fungerer kun, hvis indholdet er ultra-interessant. Det er det ikke.

I de bedste momenter (sammenlagt ét minut) oplever seerne to mænds kejtede konfrontationen med den nøgne kvindekrop. Det er interessant: Kvinden er nøgen og tavs, men alligevel stærk. Resten af tiden (29 minutter) er det en gang famlende, forvrøvlet og uinspirerende snak.

Og Blachman? Han er kalkuleret selviscenesættende. Man fornemmer at programmet er til for hans skyld, ikke for seernes. En dramahøjskoleøvelse med ham selv i centrum.