Når det handler om at forstå sig selv
Et sted på åbent hav mellem Haiti og Florida sidder fotografen Christopher Andersen sammen med en gruppe flygtninge i en båd. Året er 1999, og solen bager på det salte vand. Han kigger sine billeder igennem på kameraet. Han har ikke fotograferet meget indtil videre. Pludselig tager båden vand ind, og han begynder at fotografere løs. Båden synker, men besætningen overlever. Bagefter spørger han sig selv, hvorfor han tog billeder, som der var stor sandsynlighed for, at ingen ville komme til at se. Han indser, at fotografiet kan hjælpe med at forstå. De billeder, den canadisk fødte fotograf tog på den tur mod USAs kyst, satte gang i en endnu større og årelang tur rundt til brændpunkter og andre historier i hele verden, og endte med at give ham en plads i det legendariske fotobureau Magnum.
Men så blev han far.
»Og som enhver anden forælder, begyndte jeg at fotografere min søn,« fortæller Christopher Anderson i sin nyligt udgivne bog Son. Stille og roligt gik det op for ham, hvordan det gav mening at fotografere sine nærmeste. De private billeder var ikke ment til andre, men, ligesom billederne af bådflygtningene, for at forstå. For sig selv. Og det er her, at