Som at lægge jernbaneskinner videre ind i tågen
Datering. Noget så tidsbundet som denne tekst bør dateres: 28. marts 2020. Det er cirka 14 dage siden det meste af verden, herunder Danmark, satte sig selv i karantæne pga. en ny influenzavirus. I skrivende stund er der opgjort 23.672 døde på verdensplan og 52 i Danmark. Måske lander disse tal på det tusindfoldige eller måske slipper vi med en fordobling. Måske varer nedlukningen kun 14 dage endnu, måske bliver vi pludselig reddet af lægevidenskaben (igen). Måske forlænges karantænen ind i sommerferien og videre til efteråret. Måske rammer pandemiens anden bølge meget hårdere, måske muterer den og begynder at dræbe mennesker i alle aldersgrupper.
Ingen ved hvilken verden vi træder ud i, når krisen er engang er forbi. Tanken er på mange måder uoverskuelig: konsekvenser af følgeslutninger ekstrapolerede ud fra formodninger på tvivlsomt grundlag. Opstillet grafisk minder det påfaldende om en smittekæde. Eller rettere, ved eftertanke: Det er ikke som en smittekæde. Det var bare et billede, der lød retorisk flot i konteksten. Profetier er blot gisninger ud fra foreliggende fakta, en simpel forlængelse af allerede synlige tendenser. Som at lægge jernbaneskinner videre i
