Idealister planter ferskentræer i deres moderkage
Gunna samler nedfaldne frugter op fra jorden, mens vi står og snakker. Vi står under et ferskentræ i hendes gård. Hun har plantet det i 1984 oveni moderkagen fra fødslen af hendes søn, Malthe. Hun havde ikke fået lov, men plantede det alligevel, og der står det så med rødderne langt nede i jorden i Indre by i København. Solidt og godt.
Der bliver skænket the op i to store lertøjskrus. Med en lille sjat mælk i. Vi er rykket ind i køkkenet i hendes store vegetarkollektiv i midten af København, hvor hun har boet i over 30 år. På hendes hoveddør hænger der et skilt med et billede af hendes røde kat, Clapton. ”Her vogter jeg”, står der. Hendes opslagstavle er fyldt med alle hendes badges med politiske statements. De hænger der og minder hende om et nej til sexkøb, et nej til EF og om revolutionen, som hun snart har ventet længe nok på.
Gunnas hår er hvidt og kort. Det er nyklippet, da vi mødes. Af hende selv. Hun har en hvid, v-halset t-shirt på og små briller. Det er sådan nogle briller, som ikke falder ud på spidsen af næsen, når man diskuterer vigtige emner. Hun sidder ved bordet med rank ryg og skælder ud med store armfagter. Ikke på mig, men på alle de idioter, som
