Hvad blev der af Piketty?
Sidste år skabte den franske økonom Thomas Piketty furore. Et digert 577 siders økonomisk værk, læsbart for menigmand, erklærede mundhuggeriet om kapitalismens tendens til ulighed for afsluttet. Piketty kunne ikke blot bekræfte, at vestlige samfund siden 1970'erne og næsten uden undtagelse, er blevet mere og mere ulige, men også, at det er en naturlig konsekvens af måden markedsøkonomier fungerer på.
Her godt et år efter udgivelsen har Piketty oplevet både kraftig med- og modvind, som har gjort det svært at bedømme, hvad der står tilbage efter stormen. Har Piketty stadig noget at lære os eller er hans ideer og teorier faldet for grundig økonomisk og samfundsmæssig kritik?
Helt frem til i dag har fortællingen om kapitalismens lighedsskabende kraft stået stærkt på både universiteter og i indflydelsesrige økonomiske institutioner som IMF og Verdensbanken. Men den faktiske udvikling i ulighed på lang sigt, har været et forsømt kapitel i den moderne økonomividenskabs historie. Pikettys projekt har derfor, siden han forlod matematisk økonomi på Harvard University for over 20 år siden, været at rette op på det forsømte. Han ville afdække udviklingen i lighed og prøve at for