»De har en vanskelig opgave«
Da den første magtudredning blev udarbejdet i perioden 1997-2003, var de danske medier en helt selvfølgelig del af magtens kredsløb. Når den position i dag er blevet svækket, har det ikke mindst noget at gøre med techgiganternes indtog på det danske mediemarked.
Søgemaskiner, sociale medier og kunstig intelligens har forandret måden, vi både tilgår viden og praktiserer offentlig debat på. Det er ikke mindst gået ud over de private medier, hvis forretningsmodel er udfordret af både tabte annonceindtægter og en svigtende vilje til at betale for nyheder, som efterlader dem dybt afhængige af statens støtte.
Den gode nyhed er, at der lader til at være politisk vilje til at understøtte et mangfoldigt medielandskab. Den dårlige er, at der endnu ikke rigtig er nogen, der har fundet ud af, hvordan man gør det.
ATLAS har talt med professor Hanne Bruun, som er medforfatter på den del af Magtudredningen 2.0, som i dag udkommer i bogformat med titlen Danske medier i techgiganternes tid.
Efter mange års svigtende abonnenttal og faldende oplag kunne man få den tanke, at medierne har mindre magt end længe set. Hvorfor er det vigtigt som en del af magtudredni
