En vild gåsejagt
En indskiftning, tolv minutters fodbold og en målgivende inderside. Lars Elstrup er pludselig på alles læber. Omtalt, feteret, skamrost. Efter Frankrigskampen omkranser det ellevilde pressekorps målhelten og udbeder sig hans kommentarer. Men al glæden til trods er han stadig en rolig og beskeden kronjyde, som fastholder konsensus af fodbold som et holdspil.
“Jeg gentager, at det stadig er holdet, der er det vigtigste, og det var stadig holdet, der stod bag sejren mod Frankrig. Hvis ikke der var blevet dækket godt op inden målet, og hvis ikke pasningen fra Flemming havde været så perfekt, så var målet aldrig kommet,” siger Elstrup efter kampen til Ekstra Bladet.
Tyve år efter har hovedpersonen stadig en ydmyg tilgang til sin egen rolle i den historiske gruppekamp:
– Jeg husker selvfølgelig, at jeg var glad, for jeg scorede, for det var et vigtigt mål, siger han.
– Men for mig har det aldrig været vigtigt eller specielt, at det var lige præcis mig, der scorede. For en fodboldkamp er en holdindsats, understreger han.
De højtravende skudsmål må andre stå for. Og det gør de. Blandt andet l
