En moderne fortælling om to byer
»This debate is just beginning. It will become louder.« Sådan skrev Financial Times’ Martin Wolf for et par uger siden, da han i samme avis endnu engang anmeldte nye udgivelser, der håndterer spørgsmålet om den ulighed, som martrer hele den vestlige verden. Der går næsten ikke en uge i USA, Storbritannien eller et andet sted på det europæiske fastland, hvor der ikke udgives nye data eller nye vinkler på debatten om ulighedens konsekvenser.
Siden Occupy Wall Street demonstranterne i efteråret 2011 pædagogisk forklarede verden, at økonomien siden 80’erne primært har gavnet bankbøgerne hos 1% af befolkningen, er debatten om ulighed blevet større og større. For selvom Occupy-demonstranterne forsvandt, så er debatten det ikke. Og da Hillary Clinton annoncerede sit kandidatur til det kommende præsidentvalg i USA skete det med ordene om, at »the deck is still stacked in favor of those at the top.«
Robert Putnams nyeste og længe ventede bog Our Kids – The American Dream in Crisis er et af de seneste bidrag i en debat, der efter min mening vil blive en helt store værdikampe i de kommende årtier. Mens Thomas Piketty i Kapitalen i det 21.