For at kunne fordømme yderliggående ideologier, må vi først sætte os ind i dem
Festsalen på den gamle landbohøjskole på Frederiksberg er engang sprunget i luften. Det fortæller Professor Klemens Kappel det fyldte lokale, før konferencen starter. Når man kigger på salens udsmykkede loft og vægge, er der ingen spor at finde fra denne dramatiske historie. Kappel håber, at hændelsen ikke vil gentage sig i dag. De fremmødte griner høfligt.
Jeg ved ikke, om Kappel taler i overført betydning eller ej. Om han er bange for potentielt skænderi og debat over konferencens noget betændte emne: den radikale højrefløjs filosofier. I hvert fald er han forbavset over, hvor mange, der er fremmødt. Imens han taler, fyldes auditoriet kun yderligere op, indtil sæderne er taget, og det forventningsfulde publikum begynder at sætte sig på trapperne ude langs kanterne.
Konferencen, arrangeret af filosofiprofessor Kappel fra Københavns Universitet i samarbejde med seniorforsker Manni Crone fra DIIS, er afholdt på dansk og åben for alle. Idéen er ikke som sådan at debattere de fremviste holdninger, men snarere at udforske dem. Hvordan kunne de konservative revolutionære fra mellemkrigstidens Tyskland se sig selv som en form for socialister, når de ideologisk set befandt
