Nogle fejrer J-dag, mens andre fejrer murens fald
Ved at mindes, hvordan Europas smukke ansigt, blegt og udmattet som vinteren selv, lyste op ved befrielsen af sin årelange forbandelse den 9. November 1989, skulle vi i løbet af dagen finde nye visioner og løsninger for et fremtidens Europa. Jeg har lovet chefredaktøren, ikke at skrive et svulstigt opus om Europa i forbindelse med denne reportage, hvilket jeg valgte ikke at tage personligt. Men da jeg cykler langs dugfriske Pile Allé, hen imod de gamle øl-haller, går det op for mig at det måske netop er problemet, bag tidens EU-skepsis. Ingen skriver et opus om Europa længere. Ingen synger sange om kontinentet, der godt nok har produceret den mest primitive og systematiske ondskab, men som også har skabt den mest avancerede og fine kultur, menneskeheden endnu har kendt til.
Hver gang Europa nævnes i medierne i dag, handler det om EU, krise og konflikt, om nationalisme og fjendskab, om snyd og skatteunddragelse, som om Europa var en glasbygning i Bruxelles, et gråhåret Excel ark i Strasbourg eller en skaldet neonazist i Athen.
Men Europa er mere end det. Det er også idéer, udtænkt og kritiseret af filosoffer, kunstnere og intellektuelle, gennem tusinde års historie.
