International integration nedefra

På tværs af Europa er der en udpræget frustration over det demokratiske underskud, som kendetegner måden EU opererer på. En frustration, som er udløst af en følelse af, at nationale interesser bliver undermineret af et fjernt teknokrati. En frustration, som fremmedgør de europæiske befolkninger fra det fælleseuropæiske projekt. Reaktionen er både forudsigelig og forståelig. Overalt i Europa vokser EU-skeptiske bevægelser sig stærkere med afsæt i populistiske og nationalistiske ’svar’ på frustrationen. Det er en bekymrende udvikling. Mange af de udfordringer og problemer vi står overfor i dag er globale – såkaldte ’problems without passports’ – og den eneste måde vi seriøst kan tackle dem på er ved at udvikle internationale løsninger.

Denne tilstand synes selvindlysende for toppolitikerne, hvilket er grunden til, at de, for størstedelens vedkommende, arbejder mod en øget europæiske integration uden de store hensyn til nationalbefolkningernes utilfredshed. Politikerne er også frustrerede. Hvordan får de civilsamfundet til at indse, at der ikke er noget seriøst alternativ til øget europæiske integration, hvis vi skal tage os af de udfordringer, vi står overfor? Igen