Hvem er Dilma?
I Brasilien går man ikke så nøje op i efternavne. Luiz Inácio Lula da Silva, bliver i brasiliansk politik aldrig kaldt andet end Lula. Derfor er der heller ikke nogen, der kalder Dilma Rousseff andet end det familiære Dilma. Den 3. oktober vil omkring 130 millioner stemmeberettigede brasilianere, med stor sandsynlighed vælge hende som efterfølger til den populære Lula med onkel-karismaen. Lula vandt første gang posten i 2002, og blev efterfølgende genvalgt på cruise control på bekostning af den noget grå Geraldo Alckmin i 2006.
Dilma er ligesom Lula fra arbejderpartiet PT, Partido dos Trabalhadores, som dog har udviklet sig til at være et bredt folkeligt parti med tilhængere i alle samfundsklasser. Hun udmærker sig også ved at være Lulas foretrukne kandidat til at efterfølge ham. Om hun besidder samme karismatiske pondus er nok mere tvivlsomt. Hun er en respekteret politisk håndværker, der har opnået betydelige resultater som energiminister og siden som stabschef for præsidenten.
I sin kampagne har Dilma gjort alt hvad hun har kunnet, for at knytte sit eget navn til Lulas succeser. Til avisen O Globo har Dilma således sagt, at hendes arbejde