Kæmpen er vågnet
Tusindvis af fortrinsvis unge mennesker er gået på gaden i Brasiliens storbyer. Natten til tirsdag dansk tid var der meldinger om over hundredetusinde på Rio de Janeiros hovedgade, Avenida Rio Branco. I hovedstaden Brasilia endte det med feststemning på taget af parlamentet, mens andre indtog resten af den imponerende såkaldte monumentale akse, der rummer Brasiliens vigtigste demokratiske institutioner. I gigantiske São Paulo, hvor protesterne tog sit udspring i sidste uge, gik tusinder af mennesker ad Avenida Paulista med det formål at gøre opmærksom på de stigende leveomkostningers skævhed. Fra Porto Alegre og Curitiba i syd til Salvador og Fortaleza i nord har stort set alle regionshovedstæder haft omfattende protester. Det statslige FolhaData anslår, at omkring en halv million mennesker har været gaden landet over i går. På gadeniveau meldes der om langt højere deltagertal.
Hvad er det så, der foregår i Brasilien? Landet er de seneste år blev kendt som en af de få solstrålehistorier i den globale økonomi. Med imponerende vækstrater og flere demokratisk inkluderende præsidenter i træk har det længe set ud til, at Brasilien endelig skulle til at indfri nogle af de tårnhø