Det kan lyde modsætningsfuldt og viser sig også at være det
Liberalismen og friheden er under pres, så det lander på et tørt sted, når Martin Krasnik og Alex Vanopslagh udgiver hver sin bog om hvordan, vi forsvarer det liberale samfund. Desværre ender læseren ikke med meget andet end et udtryk for netop to symptomer på liberalismens sammenbrud.
Hvor Alex Vanopslaghs Den usynlige ånd er skrevet med en vis intellektuel tyngde, er Martin Krasniks bog Den skinnende by mest et udtryk for en personlig melankoli over en tabt tid.
Vanopslagh har ændret mening. Han har forladt nogle af sine gamle klassiske liberale ideer og udskiftet dem med borgerlige. Han har indset, at den overgearede liberalisme, der insisterer på den minimale stat og individets suverænitet, måske ikke er helt så »ansvarlig«.
Bogen leverer i stedet et andet bud på, hvordan vi bedst beskytter friheden til at leve et meningsfuldt liv: med en borgerlig pligt- og dannelseskultur, kombineret med en liberaliseret økonomi, hvor elitens velvillighed skal holde hånden under velfærden. Det kan lyde modsætningsfuldt og viser sig også at være det.
Det virker ikke liberalt, at ånden skal føres af en synlig (statslig) hånd og det er da
