Vil den rigtige Nelio Biedermann venligst rejse sig?
»Books are made out of Books«, har den amerikanske forfatter Cormac McCarthy engang sagt i et interview.
Intet opstår i et lufttæt vakuum, heller ikke romaner. Forfattere stjæler, låner og det, der er værre, og litteraturhistorien er egentlig ikke andet end ét stort forbryderalbum.
Det, som det kommer an på, er at skabe noget andet, noget mere, måske endda noget helt nyt, på trods af, at man står på skuldrene af andre. Det lykkes for mange. Selv var McCarthy resultatet af en sær blanding mellem Herman Melville, William Shakespeare, Ernest Hemingway og William Faulkner og skrev på baggrund af det mesterværket Blood Meridian, amerikansk litteraturs nok mest dystre og aparte bog.
Andre forfattere leger med pastiche, kopierer med ironisk pen, men der findes også dem, der slet ikke kan lade være med at skrive som deres litterære læremestre. Og det er også okay, så længe det holder, svinger eller ganske enkelt bare et pissegodt skrevet.
Den unge schweiziske forfatter bruger i stedet krudt, kugler og sider på at imitere sine store forbilleder Thomas Mann, Joseph Roth, Virginia Woolf og Marcel Proust, og ofrer undervejs historien
