Naturpunk

Jeg kan ikke særlig godt lide at være en del af det fælles kød. Gik det op for mig, endnu engang, forleden da jeg stod sammen med alle de andre på Rådhuspladsen og demonstrerede mod den amerikanske tosses seneste overgrebsforsøg. Især fordi det fælles kød er konsensus, og konsensus ikke er særlig velegnet til vrede. Nok om det, men jeg tænkte I hvert fald at Fuck the USA af The Exploited ville have være mere passende end det, der foregik på scenen. Der var nogen, der trillede rundt med en Jens Galshiøt-skulptur af Trump på skuldrene af et udsultet menneske. Det er måske lidt mere den energi, jeg efterlyser: det udpenslede og uharmoniske og harske.

Men alligevel ikke. Op igennem 00erne og 10erne har jeg set et hav af biennaler og udstillinger, der angiveligt var politiske, men som ikke gav en dybere fornemmelse for og indsigt i særlig meget. Bevares, med undtagelser selvfølgelig, men jeg sad efter alle disse år med en lammet æstetisk sans og en tabt tro på det politiske individ. Politik blev noget, der hører de fællesskaber til, som jeg ikke kan være en del af, fordi at det kan jeg bare ikke.

Hvad er der så tilbage, hvis ikke kunst kan være politisk? Er der b