Hvorfor tilgiver vi altid de rige og smukke?

»Emma Woodhouse var køn, rig og velbegavet, havde et dejligt hjem og et godt humør. Alt tydede på, at hun var født under en heldig stjerne, og hun havde nu haft sin gang her på jorden i næsten enogtyve år uden at opleve ret meget, der kunne frustrere eller forurolige hende.«

Mere skal der ikke til for at indfange lige præcis hvor irriterende privilegeret titelpersonen i Jane Austens roman Emma er. For Emma Woodhouse har det hele. Som den yngste datter af en af landsbyen Highburys mest velhavende og ældst bosiddende familier befinder Emma sig i toppen af samfundets sociale hierarki. 

Emma foregår, ligesom så mange andre af Austens romaner, i et lille, tætsluttet engelsk landsbysamfund. Der er tale om the landed gentry eller den godsejende lavadel, som Jane Austen selv tilhørte. En relativt velhavende gruppe med politisk repræsentation i Underhuset i det britiske parlament. Det mest velhavende kunne leve af indtægterne af deres godser, mens andre kunne vinde formue og anerkendelse som advokater, præster eller officerer. Kvindernes lykke var derimod gjort med et godt ægteskabsparti. Jo flere midler hendes udkårne besad, desto bedre et catc