De faktiske forhold
»Man må undre sig over, at biskoppen, der så vidt jeg ved ikke ”har kontakt”, har været i stand til at komme det primære i ufo-sagen og de faktiske forhold så nær, som tilfældet er«.
Sådan stod der i UFO Nyt i september 1960. Redaktionen på Danmarks førende tidsskrift for ekstraplanetære opdagelser var ellers vant til beretninger fra den etablerede videns grænseland. Men her var der åbenbart særlige indsigter i spil.
Året efter udkom så bogen, sætningen handlede om, En klode griber ind af Otto Viking. I dag, 65 år senere, giver Danmarks første utopiske ufo-roman en nøgle til ét af de seneste års mærkeligste fænomener.
I 2020erne er et hjørne af science fiction og subkultur, som de færreste tog alvorligt, styret direkte ind mod centrum af den offentlige debat. Dét, der en gang hed flyvende tallerkner, har fået en genopblomstring i offentligheden. UAP’er, Unidentifie
