Den åndelige rustning

Hvis verden anno 2025 er en mudret slagmark, er den danske regering en flok riddere, der lyver for sig selv om, at bare man ifører sig nogle skinnende brystplader og pompøse hjelme, skal det hele nok gå. Bare vi siger trylleformularen ”åndelig oprustning” og udnævner en ordfører, der skal fortælle os alle, hvad det handler om, er alt fint. Så redder vi selve vores samfundsmodel. Selve demokratiet. Vores danske kulturarv. Viser os selv og resten af verden, at vores måde at leve på er bedst.
 
Der er noget håbløst over det, når regeringens nye ordfører for demokrati og åndelig oprustning Ida Auken under overskriften JOBNYT på sin Facebookside forsøger at sætte nogle ord på, hvad åndelig oprustning er.
 
»Ungdomspartierne skal styrkes,« skriver hun blandt andet. Og: »Frivilligt arbejde skal skattes højere.« Og for at det ikke skal være løgn, skriver hun også: »Vi har brug for Røde Kors-frivillige, der vil drive genbrugsbutikker.« Og så, hildemænd: » Vi skal opruste militært og hylde dem, der gør militærtjeneste og melder sig til Hjemmeværnet.«
 
Problemet er nok ret simpelt her. Regeringen og dens nye ordfører har misforstået ordet åndelig. Jeg er ikke selv hjemmeværnsmand, men jeg har en meget stærk fornemmelse af, at det ikke er fra Hjemmeværnet, at de dybe eksistentielle tanker, der skal lede os ind i det vestlige tusindårsrige (som lader til at være den lidt vage drøm bag det hele?), skal komme.

Der er noget håbløst over det

Militær oprustning handler om at bruge flere penge på forsvaret. Det er til at forstå. Hvis man skal følge den logik, burde åndelig oprustning vel handle om at bruge flere penge på de dele af samfundet, der bidrager med ånd? Kulturlivet og uddannelsesinstitutionerne, bare til en start. Hvis regeringen mente sine ord, ville den vel følge dem op med reelle midler? Afsæt dog 300 milliarder til bedre skoler, ungdomsuddannelser og universiteter, højere kunststøtte, flere penge til museer, teatre og noget så simpelt som eksempelvis at bevare Den Danske Ordbog (der pt. er lukningstruet på grund af manglende midler).
 
Kulturlivet skal nok være jer taknemmelige. Se bare hvor glade alle blev, da regeringen besluttede at bruge sølle 300 millioner på at afskaffe bogmomsen. Men at påstå, at flere penge til ungdomspartier og verbal opbakning til folk, der arbejder frivilligt, skulle være nok, er arrogant. Det er udtryk for den samme, gamle, men måske meget danske, forståelse af kultur og ånd som noget, der er gratis. Noget, der bare kan trylles frem med sætninger, ens kommunikationsmedarbejder har fundet på. Men den nødlidende folkeskole kan altså ikke løftes med ord fra Ida Auken. Den Danske Ordbog heller ikke.
 
Findes der noget mere latterligt end en tungt udrustet fransk ridder til hest? Sådan én, som rodede rundt i mudderet ved Crécy i år 1346 eller Agincourt i 1415, mens pilene fra de engelske langbuer regnede ned fra himlen? Tunge og klodsede var de franske riddere galopperet ud i det åbne, med en falsk følelse af at være beskyttet af brystplader og hjelm med dårligt udsyn og fjollede lange lanser. Regeringens indholdsløse, nærige påfund ”åndelig oprustning” er nutidens pendant til sådan nogle brystplader og hjelm med dårligt udsyn og en tung og kluntet lanse, der peger mod absolut ingenting.
 
Der er ikke behov for, at en tilfældig socialdemokrat definerer for danskerne, hvad åndelig oprustning er. Hvis bare man behandler dem, der rent faktisk beskæftiger sig med ånd, ligeså økonomisk godt som militæret, skal de nok selv finde ud af resten.

Hvis du er i tvivl om, hvad åndelig oprustning i hvert fald ikke er, kan du kvit og frit læse denne reportage, som vores udsendte for nylig skrev fra Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Og hvis du vil være en del af den ikke-statslige åndelige oprustning, kan du oprette et abonnement hos os til nærmest ingen penge.