Print artikel

Folkedrabets logik

Foto fra Gaza, oktober 2023.
Anmeldelse
04.09.25
Den franske sociolog Didier Fassin dissekerer Vestens dobbeltmoral i spørgsmålet om Israels krigshandlinger.

I januar sidste år påtalte den namibiske præsident hvor paradoksalt det var, at Tyskland markerede 120-årsdagen for påbegyndelsen af folkedrabet i Namibia samme måned som de ihærdigt støttede Israel i kampen mod anklager om folkedrab i Gaza ved Den Internationale Domstol. Anger over ét folkedrab faldt oven i støtten til et andet.

I det første år efter angrebet syvende oktober tidoblede Tyskland sin eksport af våben til Israel. Da palæstinensiske Basel Adra og israelske Yuvel Abraham mødte til prisuddeling for deres dokumentarfilm No Other Land i Berlin, og de sammen opfordrede Tyskland til at indstille våbeneksporten og satte fokus på apartheidsituationen i Palæstina, anklagede Berlins borgmester dem begge for antisemitisme. Efterfølgende påpegede Abraham, hvordan »tyske politikere ved at devaluere udtrykket ’antisemitisme’ vovede at dæmonisere en israeler, hvis hele familie havde været ofre for Holocaust.«  

Det tyske eksempel er af indlysende grunde særligt, når vi snakker om håndteringen af den humanitære krise i Gaza. Men det logiske paradoks, det præsenterer, er langt fra enestående for Tyskland. Det viser den franske sociolog Didier Fassin i sin nye bog Moralsk kollaps, der forsøger at forklare, hvordan det kan være, at det Vesten, der bryster sig af menneskerettigheder og humanisme, nu endnu en gang har givet samtykke til krigshandlinger, der har udviklet sig til folkedrab. 

Magten ligger hos historiefortælleren, og Fassin viser os, hvordan Vestens magthavere gør krumspring for at fortie enhver kritik af krigshandlingerne

»Det er vigtigt, hvor du begynder en historie,« skriver Fassin og pointerer, hvordan mainstreammedier i Vesten næsten udelukkende har fortalt historien om konflikten, som om den startede den syvende oktober 2023 – nogle gange med en bemærkning om Anden Verdenskrig, men meget sjældent med noget om alle de årtier, der er gået imellem. Det er vigtigt at forstå historien, der ledte op til Hamas’ angreb, selvom, lægger Fassin vægt på, forståelse og retfærdiggørelse ikke er det samme, og at intet retfærdiggør vold mod civile. 

Magten ligger hos historiefortælleren, og Fassin viser os, hvordan Vestens magthavere gør krumspring for at fortie enhver kritik af krigshandlingerne ved at forsøge at overbevise os om, at det er reaktionært at kritisere den højrenationale og konservative regering i Israel. Ligeledes bruges historie, fordrejet jura og implicit racisme til at argumentere for, at det giver mening at palæstinensiske liv ofres for at råde bod på århundreders europæisk antisemitisme. 

Didier Fassins udlægning af de vestlige landes håndtering af situationen i Gaza bør ikke være noget særligt. Hans pointer om Vestens racisme og dobbeltmoral bør ikke være nyheder for nogen, og hans analyser virker til at være foretaget med en vis hast, der gør, at de ikke som sådan bringer noget intellektuelt nyskabende til bordet.

Sprogligt opleves bogen til tider snarere som et langt debatindlæg end et gennemarbejdet manuskript. Men Moralsk kollaps er særlig netop fordi det narrativ, Didier Fassin fremlægger, har været undertrykt i den vestlige mediestrøm. Når vi endelig bliver klar til at tage en kollektiv samtale om Vestens medskyld i den humanitære katastrofe i Gaza, kommer Moralsk kollaps måske ikke til at tilbyde os alle svarene, men den er et godt sted at starte. 

Vi bruger cookies

Vi bruger cookies til at integrere med vores videoudbyder og til at lave anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.
Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Dette websted bruger forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjeparts tjenester, der vises på vores sider. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit samtykke fra Cookiedeklarationen.

Læs mereLuk

Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.
Sociale medier cookies tillader os at integrere med velkendte sociale mediers platforme. Formålet er en mikstur af marketing, statistik og interaktioner med 3. parts platformen.