Historien om en moder
En ung, enlig mor, Liv, låser sig ude af sin lejlighed hvor hendes 1-årige barn ligger. Hun tager ind til byen, støder på sin ekskæreste, bliver voldtaget og tager derefter til en fest. Da hun et halvt døgn senere kommer hjem igen, er døren stadig låst.
Så kort kan historien i Låst guitar – Jon Fosses anden roman, der nu foreligger på dansk i Madam Nielsens oversættelse – sammenfattes. Eller sagt med andre ord: Plottet er underordnet.
For som Fosse proklamerer i Romanen i sin store ironi, et af de litteraturkritiske essays han som ung forfatter udgiver i tillæg til sin skønlitterære virksomhed, er historien i enhver roman som såden ligegyldig:
»Hvor lidt« – skriver han – »bliver der ikke tilbage af en roman når man får historien resumeret. Næsten ingenting.« ‘Fortælling’ og ‘udsigelse’, indhold og form, lader sig ikke adskille; og det er netop også i kraft af sin udsigelse, og ikke sin fortælling, der lige så vel kunne have fungeret som bagtæppe for en sentimental fetichering af et udsat menneskes ulykke, at Låst guitar er interessant.
Størstedelen af romanen er fortalt fra Livs perspektiv. Eller, for at bruge bogens egne ord: Læse
