Fjendtlige feminismer
På det lille cafébord foran mig lægger jeg tarotkortet ‘The Fool.’ Kortet viser en skikkelse, der danser sorgløst på kanten af en klippe med blikket vendt mod himlen, som om afgrunden ikke findes. Narren – eller fjolset – kan være visionær. Eller en katastrofe.
På den anden side af bordet sidder den tysk-britiske feminist og teoretiker Sophie Lewis og griner lidt af, at jeg har lagt netop det kort foran hende. Hun griner, fordi hun overvejede at kalde sin nye bog The Feminisms of Fools – en reference til udtrykket ‘Socialism of Fools’, en antisemitisk frase fra det 19. århundrede, der siden blev brugt til at beskrive nazismens økonomiske verdenssyn.
»Jeg elskede ideen om fjolsernes feminisme,« siger Lewis. »Men jeg indså, at jeg ikke skrev om fjolser. Jeg skrev om fjendskab.«
Det er det, hendes bog Enemy Feminisms - TERFs, Policewomen and Girlbosses Against Liberation handler om: De interne krige, de farlige alliancer og de ideologiske kampe, der splitter feminismen indefra. Ikke mellem feminister og antifeminister – men mellem feminister selv.
200 års feministisk historie har nemlig vist, at fjenden ikke nødvendigvis står udenfor bevæge
