Man skal jo wære det, man har lyst til

Jeg siger til min kone, at jeg smutter nu, jeg skal ind og høre Søren Pind synge. Hun siger hvad. Jeg siger, at jeg har betalt 160 kroner for at høre Søren Pind synge. Nu er der stille lidt. Så siger hun: Har du betalt penge for at tage til fællessang? Jeg siger: Jeg tror ikke, det er fællessang. Jeg tror bare, det er Søren Pind, der skal synge.

Jeg har haft Søren Pinds selvbiografi liggende på mit skrivebord i over en måned, men desværre har den vist sig at være Søren Pinds selvbiografi, så jeg har ikke fået den læst. Nu sidder jeg i toget og forsøger at skjule forsiden med min hånd, mens jeg bladrer. Det føles lidt som at læse et pornoblad på et offentligt sted. Jeg har ikke lyst til, at nogen skal tænke: Ham dér har sikkert betalt 160 kroner for at høre Søren Pind synge.

Da jeg ankommer til Holstebro Bibliotek, er døren til den store sal lukket. Jeg tager ikke engang i håndtaget, antager bare, at det må være blevet flyttet til et mindre lokale. Men jeg kan ikke umiddelbart finde ud af hvilket. Så vender jeg tilbage. Det strømmer ind med mennesker i foyeren, ved et lille bord står en mand fra FOF og tager imod. Man skal ikke vise sin billet, bare nævne sit navn. Je