En underlig snegl i samfundet
Gæt et liv: Du er fattig. Du går rundt i konstant frygt for i virkeligheden at være en talentløs fupmager. Du kan ikke lade være med at lave det, du laver, men det, du laver, gør dig ikke glad. Det gør dig usikker, giver dig eksistentiel stress, kun afløst af korte glimt af lykke, når nogen roser dig, eller når du får en ny idé. Som næsten altid viser sig at være en strøtanke. Du er på vagt, føler dig en lille smule i krig med verden. Du har svært ved at tage dig sammen. Tankerne kører rundt i dit hoved.
Rigtigt gættet: Det er livet som forfatter, der er tale om. I hvert fald hvis man skal tro tre nylige udgivelser, der på hver deres måde kredser om besværet, smerten og den latterlige komik, der præger en tilværelse som skrivende menneske.
Tag bare Jeppe Krogsgaard Christensens et år med tænkning og skrivning – en fastholdelse, der udkom i september og består af korte dagbogsoptegnelser med dags- og tidsangivelser hen over et år, fra april til april. Vi følger et jeg, der lever i Humlebæk med sin hustru og deres to døtre. Jeget kommer fra andre, fattigere kår og føler sig ikke hjemme i den fine nordsjællandske forstad. Jeget er forfatter, hustruen har et arb
