»Lige når det kommer til landdistriktspolitik, er jeg ret dårlig til at være venstreorienteret«

Sidst jeg var i Velling, var det for at spille fodbold. Jeg har været 7-8 år og lagde ikke mærke til det ”Vi vil i Velling”-skilt, Stine Pilgaard sidenhen har gjort berømt. Jeg tror, det var den kamp, vi vandt 11-0. 

Jeg var udskifter.

Nu kommer jeg til Velling for at deltage i et borgermøde om landdistriktsudvikling. Der er november, og det er mørkt. Der er landevejen, og der er lyset fra Ringkøbing, der ligger som det, romanforfattere kalder en bræmme i horisonten. Jeg ved ikke, hvad en bræmme er. 

Men jeg ved, at jeg er født og opvokset i et rigtigt landdistrikt, så jeg kører i BIL, og den kører på BENZIN. Jeg ved tilfældigvis også, at dagens sidste bus kørte fra Velling klokken 16.09. Mødet starter klokken 19. 

For nylig kom jeg for sent til en bus i Esbjerg sammen med en ven, der bor i København. Han tog det påfaldende roligt, indtil han tjekkede busplanen. Forfærdet, salonsocialistrød i hovedet udbrød han: »FEMOGTYVE MINUTTER!« Selv havde jeg troet, vi ville skulle vente et par timer.

Somme tider er mit håb til fremtidens landdistriktspolitik ikke så meget, at den skal fremme Udkantsdanmark. Men at den skal få min ven ned med nakken. Lære købe