Der er ingen stor skrue vi ikke kan skrue ud
Efter tre år, et forlagsskifte, et par udskudte udgivelsesdatoer og en ændret titel, er en af de nok af mest ventede bøger i dansk samtidslitteratur udkommet, nemlig andet bind i Asta Olivia Nordenhofs ambitiøse romanføljeton i syv bind om mordbranden på Scandinavian Star. Den første bog i serien, Penge på lommen, blev lidt af en sensation, da den udkom i 2020. Det var nok en overraskelse for mange, at Nordenhof, som hidtil kun havde udgivet digte, kastede sig ud i et stort romanprojekt - og at hun af alle genrer valgte at tage fat i den bredt appellerende historiske roman. Og det kom nok også som en overraskelse for nogen, at hun faktisk kunne skrive sådan en omgang gedigen prosa og samtidig levere en skarp kapitalismekritik. Penge på lommen er en historisk roman, skrevet med en digters sensibilitet og en aktivists vrede.
Djævlebogen, som andet bind hedder, bliver nok også en overraskelse for mange. Nogen vil måske endda føle sig snydt. For hvis man tror, man får endnu et stykke medrivende prosa, bl