Overvågningskapitalismens krammebamser
»Kameraet var installeret i øjnene på bamsen, og sommetider roterede den på de tre hjul, der var skjult under den, rullede frem eller tilbage. Der sad nogen et sted og styrede den, hvem vidste de ikke.« Sådan beskrives de uhyggelige legetøjsrobotter, som er genstand for argentinske Samanta Schweblins (f. 1978) roman Kentuki, hvis titel også er navnet på disse plyssede overvågningsteknologier.
Gennem en række fortællinger følger vi almindelige mennesker, børn, fraskilte fædre, og ensomme kvinders, interaktioner med kentukierne, fra eksempelvis Lima, Oaxaca og South Bend til Zagreb, Antigua og Erfurt. Konceptet er lige til: Man køber en kentukibamse, som kommer i forskellige former (panda, kanin, ravn, drage mm.), og kobler den til en server, hvorefter en anonym bruger kan styre den, uanset hvor denne befinder sig. Mennesker fra den anden side af kloden kan på den måde følge med i ejernes liv, fra hverdagens trivialiteter til parforholdsproblemer, og sågar en kidnapning. Lyder det bekendt?
Der er således lagt op til den store globaliserings- og teknologidystopi, men det kan allerede her afsløres, at romanen desværre ikke
