Perverteret af kapitalismens mekanismer
Den 17. september sidste år havde Squid Game premiere på Netflix og var fire uger senere den mest sete serie på Netflix nogensinde. Den 9. februar 2020 brød Bong Joon-ho igennem ved den, med instruktørens egne ord »lokale prisuddeling«, der er Oscar-filmprisen, da hans Parasite vandt hovedprisen som den første ikke-engelsksprogede film nogensinde.
Den sydkoreanske populærkultur har for længst vundet indpas verden over, og i Vesten i hvert fald det seneste årtis penge: popstjernen Psys megahit Gangnam Style fra 2012 står som en form for nulpunkt – udgivelsen var perfekt timet med udbredelsen af de sociale medier og deres grænseløse, brugerstyrede delingsmekanismer - men selv før det, var ord som K-Pop og kimchi ikke uhørte herhjemme.
Udbredelsen af den sydkoreanske populærkultur er en helt timet og tilrettelagt affære. Siden 1990erne har medieaktører, kunstnere og politikere været en del af det, der på koreansk betegnes hallyu, bogstaveligt talt ”de