Skønhedens monstrøse tyngde
Alt dette kunne du få er som de drømme, hvor noget rører på sig i periferien af ens synsfelt, men når man vender blikket efter det, følger det ubestemmelige med, så man aldrig helt kan stille skarpt på det. Et sted beskrives historien som »billeder hængt op på en vasketøjssnor, der alle årene var spændt ud mellem de høje aspetræer i den bagerste del af haven.« Et andet sted står der, at forfatterhovedkarakteren Barbara »engang (har) tænkt, at hvis hun skulle forklare, hvad det var at skrive, ville hun sige, at det svarede til at stille sig op på en stol og vende bunden i vejret på en skraldespand, en død mands kommode, hans kones smykkeskrin, og sin farmors undertøjsskuffe og så vente lidt og se, hvordan skræller og arvestykker og de blondeunderbukser man stjal i Kate i Rønde, faldt ned og lagde sig i et mønster, man ikke havde kunnet forestille sig.«
Man forstår, at virkelighed og tid for både Barbara og fortælleren ikke kan forstås lineært, og derfor kan fortællingen heller ikke tage en sådan form. Alt dette kunne du få begynder og ender ved den voksne Barbara, ved hendes far Eriks sygeseng efter en overstået hjerteoperation o
