Den, der vil leve, må lære at lyve
Når forfattere skriver om den nære eller fjerne fortid, vil det altid – bevidst eller ubevidst – afspejle deres egen tid. Det kan ikke være anderledes, da hverken kunstnere eller nogen andre er hævet over, hvad de selv ser, hører, føler.
Tag bare Stefan Andres’ to storartede fortællinger, El Greco maler storinkvisitoren fra 1936 og Vi er utopia fra 1942. Altså henholdsvis udgivet i året, hvor Hitler var ved at nazificere Tyskland, og i året, hvor hans vanvidsvisioner var blevet virkelighed.
El Greco maler storinkvisitoren handler om den store kunstmaler El Greco (1541-1614), der en dag får bud om at rejse fra Toledo til Sevilla for at male kardinal Niño de Guevara, Storinkvisitoren, som står i spidsen for forfølgelsen af kættere, jøder og muslimer, og hvor midlerne er tortur, terror og mord, og målet religiøs og politisk ensretning.
Nu ska
