En kontrolleret form for billedmani
Den oversatte skønlitteratur har det svært. Redaktører fyres, afdelinger lægges sammen, og forlæggere giver op. Senest Charlotte Jørgensen fra Grif, som på sociale medier skrev, at nu afhændede hun forlaget, idet økonomien ikke kunne hænge sammen, og fordi »Den oversatte skønlitteratur, som har været et væsentligt udgivelsesområde for Grif, har fået stadig sværere betingelser på et marked, der er presset fra mange sider.«
Det kan man kun begræde, men man kan også vælge at fejre dem, der holder ved. Ikke mindst Forlaget Sidste Århundrede, som stadigt og stædigt udgiver udenlandsk litteratur af ofte anløbent, grotesk eller excentrisk tilsnit. Tag bare Josef Winklers Natura morta fra 2001, som ikke ligner noget andet, jeg har læst.
Winkler, født 1959 i Paternion, Østrig, har en række romaner bag sig, er rost af prominente kolleger som W.G. Sebald og Elfriede Jelinek og har modtaget de største priser, der tildeles tysksproget litteratur, heriblandt Georg Büchner-Preis. Og som centraleuropæeer, som forfatter med en uhyre selvbevidst stil og med temaer som død, tradition og religion, ja, så bliver Winkler indimellem nævnt som mulig nobelpristager.
Nå, nok om
