Lars Frost har skudt sig selv i foden

At bearbejde havet kunstnerisk er ikke noget nyt. Her har Gustave Courbet malet det i 1867.

Interview

06.02.21

Ifølge Lars Frost er det nemmeste man kan gøre at holde sin kæft i den offentlige debat og flytte til udlandet. Men fra sit hjem på Sardinien holder han alligevel fast i, at det ikke er helt upolitisk at skrive en roman om et skib, der driver rundt på havet.

Sigrid Kraglund Adamsson

Lars Frost sidder over for mig ved et lille bord på en cafe på Piazza Yenne i Cagliari. Bortset fra den lille oase af brosten og borde, hvor studerende og grinende par sidder og drikker vin og kaffe og ryger cigaretter, er pladsen optaget af fræsende trafik: En bred vej går tværs over pladsen, og en statue af Kong Carlo Felice Giuseppe Maria med en befalende, udstrakt arm, troner op i den asymmetriske rundkørsel, der fører forskellige slags trafikanter op ad de smalle, stejlt hældende gader i Sardiniens største by.

Lars Frost »har forladt den politiske og polemiske dagsorden fra de seneste romaner« ifølge pressemeddelelsen til hans seneste bog, og i samme åndedræt er han flyttet fra Danmark til Sardinien, hvorfra han har udgivet en verdensfjern, søfartsromantisk roman. Frosts roman fra 2004 Smukke biler efter krigen foregår i Island, hvis bjerglandskaber, landbrugskultur og historiske isolation godt kan minde om Sardinien. Men da jeg mødes med den sommertøjsklædte, afslappede Lars Frost i den smukke, sardiske havneby, begynder alle sammenhængene at føles absurde. Og en lille smule som om jeg selv finder på dem.