Fejlfeminisme
Over de sidste ti år har amerikanske intellektuelle fra Sherry Turkle til Dave Eggers til Jaron Lanier advaret læserne om de bedrageriske, manipulatoriske farer ved de sociale medier. Senest har The New Yorkers popkulturelle stjerneskribent Jia Tolentino udgivet den velskrevne og underholdende essaysamling Trick Mirror: Reflections on Self-Delusion, der beskriver hvordan en generation af Millennials har brugt de sociale medier til at konstruere falske og selvbedrageriske onlineavatarer, der udstråler politisk dyd og socioøkonomisk succes — avatarer, som ifølge Toletino har gjort det sociale internet til »et ulideligt helvede«.
Allerede i 2012 spiddede Nathan Jurgenson imidlertid den udbredte »IRL fetish« bag meget af internetkritikken: den udbredte antagelse, at vores "ægte" offlineliv skulle stå i modsætning til de "kunstige" identiteter, vi bygger online. Men det vi laver på internettet, er naturligvis også ægte liv. Vi møder kærester, bygger venskaber, udforsker os selv, og afprøver forskellige sider af, hvem vi er.
Netop denne pointe er central i den amerikanske kurator Legacy Russels bog Glitch Feminism: A Manifesto. Her argumenterer Rusell for
