Ding dong, heksen er ikke død

Vi kører på motorvejen mod Ribe. Det regner, det er sidste dag i oktober, det er samhain, minder min veninde mig om, det kunne ikke være mere passende at besøge et heksemuseum end i dag, skriver hun. Andre ville nok sige, at den 31. oktober er halloween i al dens syntetiske rædsel,  

men min veninde går op i hekse. Det er der mange, der gør. Jeg kan se det hos kvinderne omkring mig, jeg kan se det i medierne, og jeg kan se det i kunsten.

Da vi kører af motorvejen og ind på de smallere landeveje, er der noget, der brænder, røgen stiger op fra stubmarkerne, der lugter af bål i bilen, hvad er det, der brænder, spørger jeg. »Hekse!« udbryder min kæreste. Han har tilbudt at køre mig til Ribe, så jeg kan besøge museet HEX! Museum of Witch Hunt, som åbnede i sommers. Han har lavet en playliste med hekse-relaterede sange til køreturen. Neil Fallon fra bandet Clutch synger: »It goes against my catholic upbringing / I admit it, I'm a sucker for the witch / Sucker for the witch.« 

Heksen er overalt: I populærkulturen, i kunsten, i folkeeventyrerne og i hele verden. Fra brødrene Grimms dunkle skove til Haitis voodoo-ceremonier. Mest af alt findes heksen