De andres lort
Det sker undertiden, at jeg – og sikkert også de fleste andre - støder på en hundelort i hundelortepose, som ligger smidt på en plæne eller i rabatten ved et fortov eller en gangsti. De indpakkede lorte må nødvendigvis ende der efter et umiddelbart absurd hændelsesforløb: Hundeejer lufter hund; hund sætter sig og skider, eksempelvis i rabatten imellem fortov og cykelsti; hund rejser sig uden forlegenhed, tøffer videre med snuden i jorden; hundeejer fumler i jakkelommen efter plastikpose, klemmer grebet til snoren fast under venstre overarm, holder den utålmodige hund på plads; hundeejer trækker med højre hånd en lille blå pose fra rullen, fører rullen tilbage til lommen, tager grebet til snoren i venstre hånd; hundeejer knæler, imens hun eller han indfører højre hånd i den vrangvendte pose; hundeejer skovler den endnu varme lort op i en plastdækkede hånd og lander lorten ved med en rutineret bevægelse at trække posen sammen over fangsten. Der bindes knude. Så langt så godt. Men nu kommer det mystiske: Hundeejer betragter kort og med væmmelse posen med lorten, som hun eller han holder med to fingre i knudens sløjfe for at undgå at mærke lortens tyngde i håndfladen.
Hvilke o
