Det tjekkiske kældermenneske
En af de gennemgående logikker i den tjekkiske forfatter Egon Hostovskys (1908-1973) roman Skjul er det nærmest skæbneagtige sammenfald mellem fortællingens private begivenheder og den politiske situation i mellemkrigstidens Europa. Efter Münchenaftalen, der blev indgået mellem Tyskland, Frankrig og England, for at afvæbne Hitlers pres på Tjekkiet, har tjekkerne måtte afstå hele området Sudeterlandet til tyskerne. Men situationen er ikke afklaret, tjekkerne frygter stadig for en kommende invasion og den tjekkiske nationalfølelse har lidt et svært nederlag. Det er dette tjekkiske nederlag, romanens fortæller, en navnløs, jødisk ingeniør, forsøger at vende til sin fordel, da han forlader sit kuldsejlende ægteskab og rejser til Paris for at realisere sig selv og sit kærlighedsliv. Under dække af at være flygtet fra forfølgelse på grund oprørsvirksomhed (han har opfundet et forbedret kanonsigtekorn, der aldrig er kommet i produktion) opsøger fortælleren Fru Olga i Paris med et ønske om at indlede en affære. Men da han står på tærsklen til utroskab, indser han, at hans troskab og egentlige identitet stadig ligger i hjemmet og hos familien. Selvrealiseringsplanen er gået i va
