Valgets tale

Jeg fik en besked fra en ven: »Hvad stemmer du?« Der var kun få dage til valget, og jeg vidste det ikke. »Jeg er i tvivl,« svarede jeg. Han skrev tilbage: »Tror måske ikke, jeg stemmer. Jeg er nok anti-demokrat.« Jeg var overrasket. Min ven er veluddannet, han bestrider et offentligt embede, og han er en af de skarpeste hjerner, jeg kender. Hvordan kunne et tænkende menneske være anti-demokrat? Og så alligevel: Havde jeg ikke selv tænkt tanken? Havde tiden efter finanskrisen ikke vist, at de repræsentative demokratier i realiteten var blevet underlagt eller i hvert fald voldsomt amputeret af ”markedet”, og var ”markedet” ikke for længst kommet ud af demokratisk kontrol? Hvilken forskel gjorde det, om vi stemte Socialdemokratiet eller Venstre, når V vedtog bankpakker bag lukkede døre, mens S solgte offentlig infrastruktur til udenlandske kapitalfonde via skattely – begge med henvisning til ”nødvendighedens politik”, som reelt betød: ”markedet og økonomien bestemmer”? Var det ikke hip som hap?

Min ven og jeg aftalte at mødes hjemme hos ham og overvære valghandlingen fra hans sofa med dåseøl og hotdogs. Han lignede én, der havde været meget langt væk, da han åbnede døren sent