Som om fastlande dagligt forgår
Det er et fænomen, der er så svært at beskrive, at dem, der prøver, må gribe til noget så opfindsomt som geografien: Asiatisk i vælde er angsten, skriver Tom Kristensen, Den er modnet med umodne år. Og jeg føler det dagligt i hjertet, som om fastlande dagligt forgår. Måske det er umuligheden af at sætte ord på angsten, der gør, at den har skabt så stor litteratur. Som en slags kreativ presbold, der ruller skrigende gennem den martrede kunstners hjerne: prøv om du kan beskrive mig!
For hvad er angst egentlig? Det er et kompliceret spørgsmål at svare på, og det bliver kun bekræftet, når man undersøger, hvem der beskæftiger sig med angst. Så myldrer de frem! Lægerne, selvfølgelig, men også samfundsforskere, romanforfattere og filosoffer. Forskellige tænkere har gennem tiden angrebet fænomenet fra et hav af vinkler. Angst er et vilkår, siger nogle. Angst er en fysisk stressreaktion, siger andre. Angst er kunstens brændstof. Angst er en samfundsepidemi. Angst er noget, man kan tænke sig ud af.
Hvis man spørger den medicinske fagvidenskab, er angst »en række neurotiske (nervøse) og stressrelaterede tilstande, som ikke er psykotiske« som Sundhedsstyrelsen
