Sorg og Fryd
Jeg er til loppemarked. Eller Flohmarkt som de kalder det i Ringkøbing. ”Guld og Rod” hedder stedet. Tyskere og danskere tager ting ned fra hylderne, vender og drejer en vase, stiller den tilbage. På vinduet er der et stort klistermærke med teksten ”Kendt fra Skattejægerne”. Katrine Grünfelds Mindre pletter ligger på en af hylderne, Mambo No. 5 spilles i hallen, en tysker i fyrrerne med sporty udseende tager en dans med sig selv imellem reolerne. Jeg er på vej til Hvide Sande for at gå en tur med Fryd Frydendahl, som er en af mine yndlingsfotografer og også min ven. Det mest mystiske ved Fryd er også noget af det bedste: Hun spørger aldrig, hvordan jeg har det.
Først døde Fryds bror. Så døde Fryds søster. Derefter døde Fryds skoleveninde. Hende som Fryd købte det samme tøj som, hende som hun sad i en sofa, og blev fotograferet sammen med. To piger i ens tøj, en sort pige og en hvid pige, det var Fryd. De legede tvillinger, men var det ikke. Susama døde af en kræftsvulst i hjernen. Senere døde Fryds ven. Og så døde Fryds mor. Nu vil Fryd vise mig sorgruten i Hvide Sande. Hun vil vise mig steder, der minder hende om de mennesker, hun har mistet. Og så skal
