Det betændte sår vi kalder flygtningekrisen
Mens flygtninge fra Syrien, Irak, Afghanistan, Eritrea og andre afrikanske og mellemøstlige lande krydsede vand og land for at nå til de europæiske grænser, og alt imens politikerne var i gang med at finde ud af, hvordan det, der er blevet kaldt for ”flygtningekrisen” skulle håndteres, udgav tyske Abbas Khider i februar i år sin roman Ohrfeige. Timingen kunne ikke have været bedre, og romanen er stadig brandaktuel. For hovedpersonen i Khiders roman, Karim Mensy, er flygtning fra Irak og han har i tre år og fire måneder opholdt sig i Tyskland, hvor han har forsøgt at slå rod. Det må han bare ikke, for opholdstilladelsen er blevet inddraget, og hjemsendelsen til Irak står lige for døren. Landet er nu igen ”sikkert”, efter at Saddam Hussein er blevet tvunget ned fra tronen af amerikanerne.
Ifølge Karim er den eneste logiske løsning på miseren, at han flygter videre til Finland, hvor reglerne for asyl og behandlingen af flygtninge er bedre end i Tyskland. I sit midlertidige skjulested i München, hvor han skal mødes med sin kontakt, fantaserer han i en hashinduceret drømmevision om at give Frau Schultz, der sidder i en kommunal stilling og er ansvarlig for hans asylsag, en luss
