Ensom akademisk kritik

Da jeg var omkring tyve år boede jeg i et temmelig smadret hus på Nørrebro, der skulle rives ned, uden lås på min dør. Ind ad denne ulåste dør trådte en formiddag, under min morgenmad, en ung herre iført x-ray specs, solbriller med spiraler i øjnene. Han begyndte at læse op af en novelle om Jerry Cornelius, en romanfigur, der engang cirkulerede blandt forfattere, mens han trampede på mine ostemadder, som stod på gulvet ved siden af den madras, jeg lå på. Det gjorde mig øjeblikkeligt interesseret i Jerry.

For et par år siden slæbte min hustru og jeg det sidste hjemmeboende teenagebarn i teateret til en dramatisering af Kældermennesket med Rasmus Bjerg. De voksne var helt ødelagte over, hvor lækkert det var. Mig personligt ramte Rasmus Bjergs umanerligt kraftfulde fremførelse lige der, hvor jeg altid står og er ved at falde ud over kældermenneskets kant. Men teenageren!!! Da vi vandrede hjem i silende regnvejr efter forestillingen leverede han en edderspændt rasende svada. For hvad fanden i helvede ragede det her ham, og hvad fanden bildte vi os ind, osv. Det var helt tydeligt, at han ikke anede, hvad der havde udspillet sig foran ham på scenen. Han demonstrerede med