Det mørkeste kammer af kærligheden

Romanen, der omhandler Strindbergs ægteskab med konen Siri von Essen, blev skrevet på fransk i 1887 midt i forfatterens mest stormfulde år. Strindberg var i landflygtighed for usædelighed, krænkelse af nadveren, og  - som Sokrates - forledelse af ungdommen. Om isolationen gjorde Strindberg godt er bestrideligt, men han var produktiv, og skabte en række af sine mest skelsættende værker i perioden. Her i blandt denne forsvarstale for, hvad man sagtens kan kalde et ægteskab fra helvede.

Først og fremmest er romanen en følsom og skrøbelig kærlighedsfortælling. Følsom, fordi der ikke er langt fra omfavnelser til dødelige fornærmelser, og skrøbelig fordi alt hele tiden balancerer på kanten af destruktion. Og destruktion er ordet, en kraft så voldsom, og så grundlæggende, at Strindberg beskriver kærlighedens væsen således: »Oprigtig talt, en følelse som overgår alle andre, en naturkraft som intet kan modstå, noget der ligner torden, tidevand, et vandfald, stormen.«

Stormfuldt er det. Fra Strindberg i sit forord beskriver et feberanfald, til han betvivler kvinders borgerlige rettigheder. Det er fra denne første svækkede tilstand, han beskriver de tærende 10 år, som ægteskabe