Nøgtern skandinavisk ensomhed
Det plejer at handle om aldrende mænd. Gerne piberygende og i ternede sutsko. Det er skandinaviske kammerspil, når det er stærkest. Simple filmiske greb, absurde karakterer og menneskelige relationer af den tåkrummende slags. I gennembrudsfilmen Æg fra 1995 er det de to brødre, Moe og Far, der tusser rundt i deres hus på landet. I Factotum fra 2005 er det den amerikanske forfatter Charles Bukowskis alter ego, der udforskes, og i det internationale hit Salmer fra Køkkenet (2003) bliver svenske forskere sendt til Norge for at studere norske mænds kundskaber i køkkenet. Bent Hamers film har alle loyale fanskarer, flere af dem været oppe at vende som Oscar-kandidater, og den norske instruktør er altid i vælten på de toneangivende filmfestivaler. Den underliggende absurditet og indforståede galskab gør Bent Hamer til et af de navne, du skal kunne nævne, når samtalen ved middagsbordet falder på norsk samtidsfilm.
I 1001 Gram er den alvorstunge mand i hovedrollen skiftet ud med en kvinde. Vores protagonist er superrationalisten Marie, glimrende spillet af Ane Dahl Torp. Den nogle-og-30-årige Marie er lige blevet skilt