Vi stod i vejen for hinanden

Nogle gange kan en personlighed stå i vejen for læsningen af en bog. Her tænker jeg både på forfatterens og min egen, mine idiosynkrasier min læsemæssige opdragelse. Det er nok ikke en ny opdagelse, hverken for mig eller for de fleste andre, men noget jeg kan blive opmærksom på, når jeg fx skal, her siger jeg skal – det er jo helt forkert, gav udtryk for, at jeg gerne vil, er nok mere præcist – anmelde Helle Helles nye bog, Hvis det er.

Som så mange andre på min alder – jeg er 25 år – har jeg læst Helle Helle i danskundervisningen i gymnasiet, en undervisning og en lærer, hvis piskeslagslignende credo; hvad står der i teksten, fik mit arrogante gymnasiejeg til at tage sig sammen og læse efter. Men arrogancen blev nok ikke helt vasket af mig, og efter at have læst en novelle af Helle Helle om at plukke æbler, jeg kan simpelthen ikke huske hvad den hed, besluttede jeg mig for, at jeg hadede Helle Helle. Det har jeg siden sagt mange gange, jeg haaader Helle Helle, sådan gik jeg rundt og sagde, hver gang, jeg havde set hende i fjernsynet eller på en forside af en kultursektion.

Jeg tror også, at hadet kom sig af den detektiv