Alt ånder fred i Vilfort-loungen

»The future belongs to crowds.« Jeg kommer med det samme i tanke om Don Delillos ord fra Mao II. Hans tiende roman, fra 1991. Det er den sidste sætning i prologen, der har et gigantisk massebryllup i Moon-sekten på Yankee Stadium som ramme. Senere i bogen er det de mange hjemløse på Tompkins Square Park, der er rammen, eller snarere massen i rammen. Sidst i bogen er det de titusinder af sørgende ved Ayatollah Khomeinis begravelse. Kroppe, der smelter sammen til en masse, til en enorm krop, der repræsenterer den samme ide, den krop, der giver dem ly for den personlige usikkerhed og uformåen som enkeltindivider.

Det begynder halvvejs nede ad Brøndbyøstervej. Lige før vi cykler over banegraven. Vi kan høre dem før vi kan se dem. Kanonslagene runger imellem højhusene. Og så kan vi se røgen. De kommer nede fra stationen, og der er måske 300 af dem. Alle hvidklædte i letgenkendelige FCK-trøjer og hættetrøjer. Kåre bander. Vi kan ikke komme forbi dem, og er tvunget til at holde os bag dem de sidste par kilometer.

Vi triller langsomt og på behørig afstand ned ad Højstens Boulevard. Den store flok af FCK-fans er pakket godt ind af politiet. Jeg tæller de før