At tolke et toneleje
Henrik Ibsen kan være en stor mundfuld – og det er han så sandelig også i øjeblikket på Husets Teater i Liv Helms bombastiske, indtryksmættede og helt vidunderlige opsætning. Den klaustrofobiske kulisse består primært af døre der lukker op og i, smækkes og rives ned.
I rummene bag udspiller meget af dramaet sig, mens der bliver lyttet, ventet og gispet på den anden side. I gangen finder en voldtægt sted, mens der i et andet rum bliver delt gamle hemmeligheder om voldtægtsmandens far, der selv sørgede for at tage det, han ville have i samme lejr, dengang han var ung og levende.
Gengangere er en flerdimensionel familietragedie som Liv Helm puster nyt liv i ved at koble fortællingen til nedarvet giftig maskulinitet og eksplicitere de overgreb, man som publikum på ingen måde kan overse i denne opsætning. Oveni de ødipale forbandelser og incestuøse forbindelser, der først og fremmest karakteriserer Ibsens klassiker, er det også en fortælling om penge, arv, rettigheder, et hav af værdimæssige sammenstød primært iscenesat gennem den flossede pastor.
Der sker kort sagt meget på halvanden time, men Ibsen er langt fra støvet i Liv Helms hænder. Mødet med den gam
